Når du har kroniske smerter, så har du 100% også hørt om både

1) Smertebehandling

og

2) Smertehåndtering (eller håndteringsstrategier eller mestringsstrategier – kært barn har mange navne)

Men er der egentlig nogensinde nogen, der har fortalt dig om forskellen på de 2 ting?

Eller bedre endnu:

Er der nogen, der nogensinde har fortalt dig, hvordan og hvorfor du bør kombinere de 2 for at få den bedst mulige hverdag, for netop dig med de smerter, som du går og bakser med?

Hvis ikke, så ned med skuldrene. Det er nemlig hvad den her artikel kommer til at handle om.

Så lad os dykke ned i det med det samme!

Ligheder og forskelle mellem behandling og håndtering

Som med så meget andet, når det kommer til smerter, så er det svært at sætte en lige streg i sandet og sige “her-til-og-ikke-længere” for specifikke ting og sager.

Og det gælder også, når det kommer til behandling og håndtering.

Nogle ting er meget specifikt “Behandling” og andre ting er meget specifikt “Håndtering” og så er der de ting, som er lidt af begge dele, som jeg har vist på tegningen her ved siden af.

Lighederne er selvfølgelig:

Det handler alt sammen om at hjælpe dig til at få den bedst mulige hverdag med netop de smerter og symptomer, som du har.

Det handler om at give dig flere muligheder, mere frihed, færre bekymringer, bedre søvn, mere aktivitet og alle de andre gode ting.

Og så handler det om at minimere dine symptomer, dine begræsninger og din følelse af overvældelse.

.

Forskellene er lidt svære at definere.

Men en “klassisk” måde at opdele forskellene på behandling og håndtering på er:

• Behandling er noget andre (eller noget “udefra”), gør ved dig

• Håndtering er noget du gør for og ved dig selv

Der er ikke nogen “rigtig og forkert” måde at gøre tingene på som sådan.

Personligt er det dog min mening og erfaring at en velovervejet kombination af både behandling OG håndtering er den mest effektive strategi og giver den bedste hverdag for dig med smerter.

Så lad os se lidt mere i dybden på behandling og håndtering hver for sig og deres fordele og ulemper hver især.

Hvornår kan noget kaldes for “smertebehandling”?

Ordet “Behandling” betyder sådan overordnet set (og løst fortalt) at det der gøres, forventes

1) at ændre tilstanden

2) at bibeholde nuværende tilstand

3) at forebygge yderligere forringelser af tilstanden

.

Og når det kommer til smerter, er “Behandling” i langt de flestes øjne ting såsom:

• Operationer
• Piller & sprøjer (medicin)
• Manuel behandling (altså hvor du ligger på en briks og bliver bakset rundt med af en behandler)
• Træning eller øvelser
• TENS (smertelindring igennem el-stimulering via elektroder)
• Og der er flere, men listen skal ikke fylde hele siden her

.

Det er også alt sammen gode behandlingsmuligheder – Ingen tvivl om det!

Men de behandlingsformer har også en mørk bagside, hvis de kommer til at stå alene.

Fordi:

Ulempen er, at de stort set alle sammen er passive behandlingsformer.

Måske lige pånær “træning og øvelser”, men som oftest kan føles passive, fordi det (ofte) bare er 3 – 10 øvelser du får stukket i hånden, som du så skal lave… Godt nok er det dig der udfører træningen og øvelserne, men hvis du ikke selv har noget at skulle have sagt i forhold til hvilke øvelser du laver, hvor ofte og hvordan, så føles det ikke meget mere aktivt end det selv at sluge en pille fordi det “skal du”.

Du har brug for – Ja, BRUG FOR at du også har nogle aktive behandlingsmuligheder blandet ind i din samlede behandlingsplan.

Du kan læse lidt mere om aktive og passive behandlingsmuligheder min artikel: Hurtig Oversigt: Dine mange muligheder for smertebehandling

Ulempen, hvis du ikke har nogle aktive behandlingsmuligheder, det er at det kommer til at føles som om at du ikke selv har noget at skulle have sagt.

Du risikerer:

• At alle andre er “klogere på dine smerter” end du selv er (selvom du godt ved det ikke er rigtigt)
• At det føles som om alt du selv gør og tænker er forkert
• At du tænker eller føler, at det du gør aldrig er godt nok
• At andre bestemmer mere over dit liv og din hverdag end du selv gør
• At føle, at din stemme og mening ikke er vigtig

Så ja, det kan i første øjekast se ud som om de passive behandlingsmuligheder er de “bedste” og må være nok til at hjælpe dig videre – Virkeligheden er bare aaaalt for ofte anderledes.

Så hvis du ikke allerede har nogle aktive behandlingsstrategier i din samlede plan, så er det på tide at du får det.

Viden som den oversete behandlingsmulighed for smerter

Når det kommer til smertebehandling, så er viden nok i virkeligheden:

THE BIG BROTHER OF THEM ALL

For ikke nok med at smerteforståelse giver de fedeste behandlingseffekter, såsom:

1) Færre smerter

2) Mere aktivitet

3) Færre bekymringer

4) Øget livskvalitet

5) Bedre søvn

6) Større chance for at vende tilbage til arbejdet fuld tid

7) Færre smerte-relaterede udgifter

(Og jep, det hele er videnskabeligt bevist – Tag et kig over på min Referenceside med kilder, hvis du bliver nysgerrig her bagefter)

Så har det også den kick-ass-super-smarte-superpower at kunne hjælpe dig med at lave lige præcis dén sammensætning af andre behandlinger (i tillæg til din viden), som virker bedst og mest effektivt for lige præcis dig.

Og jeg plejer at sige:

Og det er vigtigt at du ved at:

Viden om dine smerter (smerteforståelse) ER behandling af dine smerter

– Og faktisk en af de mest effektive du kan komme i nærheden af og så er viden helt uden bivirkninger og ingen kan tage viden fra dig, når du først har fået det.

Der er (desværre!) rigtig mange misforståelser, når det kommer til at bruge smerteforståelse som behandling.

Jeg har samlet nogle af de misforståelser i artiklen: Almindelige misforståelser om smerteforståelse som behandling af kroniske smerter

Så hvis du vil blive klogere på hvad smerteforståelse er for en størrelse, når det kommer til behandling af dine smerter, så tag et smugkig over i den artikel.

Hvornår kan noget kaldes for “Smertehåndtering”?

Inden jeg når til hvornår noget kan kaldes for smertehåndtering, så skal vi først lige tale om den lyserøde elefant i rummet.

Fordi…

Jeg ved stadig ikke heeelt hvorfor folk har det med at vise mig, det smukke hvide i deres øjne, når jeg begynder at tale om håndterings- eller mestringsstrategier for deres smerter.

(Håndtering og Mestring er for mig 2 ord, der betyder det samme, så jeg skriver bare “håndtering” i artiklen her for nemhedens skyld)

Men nogle af de grunde jeg kender (fordi jeg altid er nysgerrig og spørger) er blandt andet:

• At få håndteringsstrategier kan føles som at få at vide: “Vi kan ikke gøre mere for dig“
• Det er som at sige “Lær at lev med dine smerter” eller “Det bliver aldrig bedre fra nu af“
• At bruge håndteringsstrategier (hvis de ikke bliver brugt rigtigt/forklaret rigtigt) kan føles som at give op på sig selv
• At det er “sidste udvej”
• At hvis man begynder at bruge håndteringsstrategier, så betyder det at behandling ikke længere er nødvendigt eller bliver tilbudt fordi man jo “håndtere det” selv
• Håndtering kan føles ensomt, fordi man kan få indtrykket af at man skal “passe sig selv” i modsætning til behandling, for andre ofte “gør” noget ved en eller for en

Problemet med håndteringsstrategier er, at de eksempler jeg har nævnt her ovenfor rent faktisk ER sådan som nogle behandlere bruger det.

Så hvis du også har lyst til at vise mig det hvide i dine smukke øjne, når jeg taler om håndtering, så forstår jeg det godt – For så er du temmelig sikkert tidligere blevet mødt af nogle af de eksempler jeg har skrevet.

Meeeeeeen, men, men!

Lad os nu lige se, om jeg ikke kan ændre dit syn på håndteringsstrategier en lille smule, ved at fortælle dig om alle fordelene og hvordan du i virkeligheden kan bruge det til at tage din hverdag tilbage (i stedet for at føle dig som en passiv modtager eller passager i dit eget liv).

(Ps. Så har jeg også skrevet en artikel om: “Hvorfor “Accept af dine smerter” føles så svært og hvad du kan gøre ved det“, hvis du har brug for dén vinkel til at komme godt videre med dine smerter)

Her er hvad håndteringsstrategier typisk er:

Håndteringsstrategier er typisk ting såsom:

1) Mestringsstrategier (f.eks. lære at håndtere følelser)

2) Prioriteringer (f.eks. lære at tilpasse aktiviteter efter energiniveau)

3) Specifikke vaner og rutiner (f.eks. altid lave 15minutters afslapning hver morgen, middag og aften)

.

Og jeg underviser selv i en stor håndfuld håndteringsstrategier i mine Online Kurser, men den “rene smerteforståelse” handler ikke om håndtering, men udelukkende om at du kommer til at forstå hvad der sker i din krop når du har ondt.

Og du kan få aaaalt den behandling i verden, som du vil, men hvis du ikke kan håndtere dine smerter, dine følelser og din hverdag, så betyder behandlingen ikke en rygende fis.

Eksempel:

Du får en behandling – Lad os sige en operation af dit ene knæ.

Det er en rigtig fin behandling. Operationen gik godt og du får ingen komplikationer mens du ligger på operationsbordet.

Du får samtidig noget ekstra behandling med i købet, nemlig nogle smertestillende at tage de første 14 dage efter operationen.

Så langt så godt med behandlingsdelen.

Men hvis du ikke kobler håndteringsstrategier på også, så er behandlingen spildt.

For håndteringsstrategier er blandt andet:

1. At håndtere de følelser, du får efter operationen (f.eks. at undgå at blive stresset over de ting, som nu må vente lidt fordi du skal tage det med ro. Eller stoppe skyldfølelse for ikke at kunne være der for familie, venner eller arbejdet i dagene lige efter operationen, som du plejer at kunne)

2. At lære at prioritere (f.eks. at undgå at overbelaste dig selv, fordi du føler at du skal lave ALT lige efter din operation)

3. Skabe nogle nye vaner og rutiner for dig selv (f.eks. at lave bøje- og strækkeøvelser af dit knæ 5-6 gange om dagen, at gå små ture 2-3 gange om dagen i 10 minutter, at lægge benet op om aftenen, at tage dine piller på bestemte tidspunkter og så videre)

Jeg er sikker på, at du selv godt kan gætte dig til hvad der vil ske med det nyoperede knæ, hvis den her person fortsatte som før operationen allerede dagen efter.

Måske ville personen cykle 15 minutter på arbejde, gå og stå hele dagen, ikke tage pauser, ikke bukke og strække knæet, måske småløbe ned af trapperne til kantinen og så videre.

Så håndteringsstrategier er langt fra ligegyldige.

Her bruger jeg et eksempel på “nye smerter” eller “akutte smerter” efter en ny operation.

For så plejer det at være ret indlysende at: “Ja, selvfølgelig er der da nogle ting og sager, som bliver nødt til at være anderledes for at få hverdagen til at fungere“.

Men…

Når smerterne bliver kroniske og de samme ting med blandt andet mestring af følelser, prioritering og vaner og rutiner bliver en del af hverdagen, så er det igen det hvide i øjnene bliver fundet frem.

Men det samme gælder her for kroniske smerter:

Hvis du ikke har dine håndteringsstrategier med dig, så er din behandling spildt.

Og hvis der er noget, der kan føre til nedslåethed, afmagt, frustrationer og alt det andet kæbe-sammenbidende-irriterende, så er det da, når behandlinger gang på gang ikke lykkes!

Så hvorfor skyde dig selv sådan i foden konstant?

Hvorfor have så meget modstand, på noget der kan gøre SÅ stor en forskel i din hverdag – I dit liv?

Håndteringsstrategier, handler ikke om at kaste håndklædet i ringen.

Tvært i mod!

Håndtering handler om at tage kampen op, igen og igen og igen.

At kæmpe for en bedre hverdag – hver dag.

At tage de små skridt fremad, der til sidst tilsammen gør en kæmpe stor forskel.

Det handler om at tage kontrollen tilbage over dine smerter og over din hverdag.

Behandling hjælper dig godt på vej – Håndtering er hvad der gør dig stærk, glad og fri.

… I hvert fald hvis du spørger mig (og de folk jeg har haft i forløb).

Vil du vide mere? 

Værsgo’: Herunder får du de 3 nyeste artikler