Den Ultimative Samling: De 3 bedste råd fra folk med kroniske smerter

Vær tro mod dig selv – med selvrespekt og selvkærlighed. Giv dig selv lov til at være i den proces, som du er – og reagér og ager derudfra. Forvent ikke mere af dig selv, end hvad der forventes kan LIGE NU (= sluk for omgivelsernes pres)

Vær realist! Denne kan være hård, men det har hjulpet mig gevaldigt at sige til mig selv igen og igen hvad der ikke kommer til at ske i mit liv på ”normale vilkår”, for det har tvunget mig selv til at tænke i gode alternativer.

Find balancen mellem at distrahere dig selv og at negligere dig selv. Har du det mega ringe, så distrahér dig selv: Tag opvasken, dans, gå en tur, lav lidt let rengøring, etc. (Jo jo, jeg har da også fået at vide at jeg skal være i ro, når det er, men altså… Det er altså nogle gange bare forværrende, for så tænker man jo over at man har det skidt, og så får man det værre, og så… Sådan er det i hvert fald for mig, (men nu er mit nervesystem også kronisk stresset, hehe))

Find smertekollegaer du kan spejle dig i, søge støtte hos og blive inspireret af.

Bed om hjælp og bliv ved med det.

Find dine kerneværdier og tilpas dit liv i en balance mellem dem og dine smerter i stedet for at jagte det liv du havde før smerterne.

Drop tanken om at jeg burde.

Find balance mellem aktivitet og hvile.

Husk at du har masser at byde på

Mærk efter og stol på din egen intuition. Du er den eneste der virkelig kan mærke din krop, og derfor vil du altid være den bedste dommer.

Hold dig fysisk aktiv, men i det niveau der passer til din krop. Og husk at øvelse gør mester – du kan for det meste lidt mere end du tror.

Lav dig selv en liste med ting der gør dig glad, som du kan tage frem på dårlige dage. Humøret har stor indflydelse på dine smerter.

Nyd de gode dage og slap af.

Lyt til din krop, den ved bedst

Tag nogle online forløb, som kan booster troen på dig selv, og de positive i livet.

Hav tålmodighed. Du er i en proces, hvor du hele livet vil udvikle dig og blive bedre til at håndtere din situation. Ro på, Rom blev ikke bygget på én dag.

Tænk på hvor meget du har lært af at blive smertepatient og hvilke positive ting der også følger med. Du har måske fået nogle bedre værdier som menneske? Du har måske mere tid til dine børn? Du har måske lært at sætte pris på de små ting? Eller noget helt fjerde?

Lad være at banke dig selv oveni hovedet, når du betaler prisen for at have gjort noget du gerne ville. For helt ærligt, hvem ville ikke gerne betale for livskvalitet, grin og gode minder?

Meditation og vejrtræknings øvelser. Stimulere hele systemet og virker beroligende, en afslappet krop som er i afslappet tilstand, gør mindre ondt

Visualiser/forestil dig stærk og med mindre smerter, og at du KAN meget mere end du tror. Din hjerne kender ikke forskellen på virkeligheden eller det som du forestiller dig

Find ligestillede og brug din tid på folk som får Dit lys til at skinne stærkere ❤🙏

Lyt til din krop.

Find balance imellem aktivitet og hvile.

Der findes ingen hurtige løsninger eller mirakelkure. Accepter din tilstand.

Varmetæppe, varme hansker osv.

Vær ærlig hvordan man har det over for familie og venner

Få en hund, så man kommer ud på bare en lille gå tur 🐶

Mit absolut nr 1 råd er – ikke at dyrke sine smerter. – men samtidig ved jeg også at det kræver en vis styrke at komme dertil og det er ikke bare lige noget der sker hurtigt efter man får en ny hverdag med smerter. Husk at leve og ikke bare overleve. Find de små glæder i hverdagen.

Sørg for at få hjælp og støtte når du starter din “rejse” i “systemet”. Når man står i starten af sit sygdomsforløb, har man sjældent det store overskud og derfor kan “kampen” mod “systemet”, være helt utåleligt.

Lyt til din krop – den har noget vigtigt at fortælle dig.

Se om du kan finde nye måde at gøre de ting du holder af og som giver dig glæde.

Vær ærlig omkring dine smerter og træk i håndbremsen før grænsen er nået.

Find dig selv i version 2.0 og lær at elske dit nye liv.

Sæt barren efter dagsformen – tjek op i løbet af dagen og revurdere, hvis nødvendigt. For det er nemlig helt okay.

Stol på hvad din krop fortæller dig – Du er den eneste der kan mærke, hvad din krop fortæller dig, så derfor er du også den eneste der ved hvad der er bedst for dig.

Find ligesindede i form af et fælleskab, hvor du kan søge støtte, sparre med og finde inspiration hos. Det er altid givende at møde andre med smerter.

Gør det der gør dig glad. Når man har begrænset funktionsevne og livet ikke blev som forventet, er det vigtigt at finde glæden i de ting man kan.

Forklar familie og venner hvordan du har det. Fortæl dem at hvis du må melde afbud til arrangementer, så fravælger du ikke dem, du tilvælger dig selv.

Lær din krop at kende. Lær dine begrænsninger. Det er okay at sige fra. Det er vigtigt at bede om hjælp.

Hold dig aktiv og se muligheder med det du kan, brug evt. en fysioterapeut.

Se lyst på dagligdagen og nyd nuet på de gode dage og tal ikke dig selv ned på de dårlige dage og vær positiv. Selvfølgelig skal det hele også bandes langt væk, men det kan sagtens gøre på den gode måde.

Find dig en kroniker for i har meget til fælles. Brug familien for de kan og rummer mere end du aner.

Kom ud i naturen. Langvarige kroniske smerter kan resultere i stress, angst og depression. Men forskning viser, at så snart vi bevæger os ud i det grønne, gavner det både vores fysiske og psykiske helbred. Så kom ud – og tilpas det efter, hvad du og din krop kan klare.

Træk vejret. Det lyder simpelt. Men når man har voldsomme smerter, bliver vejrtrækningen ofte overfladisk og det kan give flere spændinger, der så giver flere smerter… Øv dig i at trække vejret helt ned i maven. Start dagen med at fokusere på vejrtrækningen, brug det, når dine smerter bliver for store, eller når du bliver stresset. Det giver ro.

Find en læge, der lytter til dig og lader dig vide, at han/hun er til for at hjælpe dig. Når man har kroniske smerter, kan der ofte opstå nye ting, som man har brug for at tale med sin læge om. Og det er virkelig vigtigt, at man føler sig hørt og forstået. Også selv om lægen ikke nødvendigvis kan stille så meget op.

Lad være med at sammenligne dig med andre. Medmindre I har samme vilkår, samme livsbetingelser, samme udfordringer, samme problemer osv. osv. Der har ingen og du er dig.

Accept – Jeg er kommet utrolig langt med at gøre mine smerter til en medspiller og ikke modspiller. Jeg har skulle lære at accept og “at elske” ikke er det samme. Når jeg accepterer at jeg har smerter, kan jeg bedre tage mig omsorgsfuldt af mig.

Lad være med at ærgre dig over noget du ikke kan ændre. F.eks. hvis jeg skal til fødselsdag og får migræne. Der rammer mig og jeg bliver ked af det. Men jeg kan ikke ændre det. Så jeg ærgrer mig i max 30 min også skal jeg bagefter vide at jeg ikke kan gøre noget ved det og tage mig kærligt af mig. Være omsorgsfuld og give mig selv det jeg har brug for. F.eks. Mindfulness, søvn, medicin, ro osv…

Det okay med pauser.

Lyt til din krop ikke hvad andre mener du skal.

De venner der accepterer dig, acceptere også du har en dårlig dag lidt oftere end andre.

Ærlighed. At være ærlig omkring din situation. Det har for mig gjort det nemmere at være i mine relationer. Både de meget tætte og de bekendte. Jo mere åbenhed, jo nemmere. Brug tiden på dem der accepterer dig for den du er.

Mindfulness/taknemmelighed. At skabe et sted for mig. Hvor jeg får ro til at takle både den fysiske og psykiske smerte. I form af vinterbadning og meditation. Et sted hvor der er plads til HELE mig, hvad end det er sorg, frustration, vrede eller glæde… Find dit STED. Samtidig øver jeg mig i hver dag at skrive mindst 3 ting jeg er taknemmelig for. (Små som store).

Fællesskab. At være en del af et fællesskab. Har ændret mit syn på mig selv. Og andre kronikere. Det at kunne spejle sig og ta ved lære af de følelser og værktøjer de har med på deres rejse, og kunne give andre et kram med på vejen, når de står der og lige har fået vendt op og ned på deres liv, er så givende.

Ja det er ok at ikke være ok. Men det er også ok at være ok!!! Gode dage skal festes og nej, man behøver ikke forklare hvorfor man har det skidt den ene dag og super den anden.

Lad være med at retfærdige dig! Langt de fleste uden kroniske smerter vil aldrig rigtig forstå, hvad det indebærer at være kronisk syg ud over smerterne. Spar de kræfter og brug dem på dig selv…

Nej er et godt ord at lære men så er det også med ja. Ja, jeg har behov for hjælp. Ja, jeg er handicappet. Ja, jeg elsker mit liv alligevel!

Lad være med at sammenligne dig og det din krop kan, og har behov for, med nogen som helst. Hvad er sundt og hvad er IKKE sundt for dig, nu? Allier dig med fagpersoner og smerte specialister, som kan hjælpe dig med at blive rigtig klog på hvad din smertekrop kan rumme og hvorfor.

Giv dig selv tid til at blive god til at være kroniker, og leve dit bedste liv, som det er nu… Tænk på hvor lang tid det tog at komme til at føle at du hviler i sig selv, før du blev syg. Det er nu startet helt forfra, og skal bare have tid. Men det skal nok blive fantastisk.

Det er ok at have krise på jævnligt! Det er ikke et nemt liv, at være smertekroniker. Og det kan være ufatteligt toksisk at komme til at lytte så meget til den parole om, at man bare ska se positivt på livet og ikke dvæle for meget ved sin smertetilstand. Man kan komme til at nægte sig selv at føle at det også bare er møg hårdt, når det er det…