Din krop er IKKE som en maskine

Når det kommer til at forstå og forklare smerter, så bliver der brugt alverdens metaforer, sammenligninger og historier, for at få smerterne til at give mening.

Mon du nogensinde har fået din krop sammenlignet med en maskine?

Altså når du skulle få en eller anden forklaring på, hvad der sker i din krop når du har smerter.

Jeg vil vædde med du har.

Og den allermest klassiske (og forkerte, men det kommer vi til senere) sammenligning er nok den, der starter sådan her:

“Din krop er som en bil…”

Efterfulgt af en eller anden sammenligning omkring slid på dækkene eller bremserne, eller at olien skal skiftes, eller hvordan der kan sættes nye reservedele ind. Alt sammen for at kunne få “maskinen” (her bilen) til at kunne køre.

Men hør…

Din krop er IKKE som en maskine!

Så i den her artikel får du svaret på hvorfor din krop ikke kan sammenlignes med en maskine og så får du også en langt bedre og mere præcis metafor at bruge i stedet for.

Lad os hoppe ud i det!

.

Hvorfor overhovedet bruge metaforer og sammenligninger?

(Hurtig sidenote: Fra nu af skriver jeg bare “metaforer” – Det er hurtigere end både at skrive sammenligninger, billedsprog og historier hele tiden og det betyder alligevel – stort set – det samme)

Metaforer om smerter er overalt.

Og jeg mener virkelig OVERALT.

• “Jeg har brændende smerter” – Det er en metafor, for du brænder jo ikke sådan i virkeligheden (håber jeg da ikke!)
• “Mine smerter er stikkende og prikkende” – Det er en metafor, for der er ingen der prikker og stikker til dig
• “Mine smerter føles som lyn fra lænden og ned i benet” – Igen en metafor, medmindre du er Thor Junior (du ved, ham tordenguden – Og hvis du ikke ved det, så kan jeg varmt anbefale at se filmen Avengers)

Og jeg kunne blive ved.

Grunden til at der findes SÅ mange metaforer om smerter, er at det er den absolut eneste måde vi har at beskrive smerterne på.

Smerte er nemlig en Qualia.

Og nej, det var ikke en stavefejl fra min side.

Qualia = Noget der kun kan beskrives med ordet selv.

Inden du synes det bliver alt for abstrakt, så lad mig forklare det med en anden sammenligning – En anden Qualia.

Nemlig farven rød.

Forestil dig at du skal beskrive farven rød til en blind person, der aldrig har set nogen farver i sit liv.

…

Ret svært, ik’?

Den eneste mulighed du har, er at beskrive farven rød med metaforer eller sammenligninger.

Måske noget som:

“Farven rød er ligesom varmen fra en flamme”

eller

“Farven rød er ligesom følelsen af rosenblade i din hånd”

Og det samme gælder smerter – For smerter er også en Qualia.

.

Så på en måde kan man sige at du (dig med smerterne) er den seende og alle os andre i verden, som du prøver at forklare farverne til, er blinde.

Så metaforer om smerter er overalt.

.

Du kan ikke beskrive dine smerter forkert!

Metaforer om smerter kan blive brugt på 2 forskellige måder:

1) Dig der forklarer dine smerter til omverdenen

2) Andre der prøver at forklare smertemekanismer til dig, så du bedre kan forstå dine smerter og hvad der sker i din krop når du har ondt.

.

Og lad mig lige gøre én ting klart, når det kommer til punkt 1:

Det er UMULIGT for dig at bruge en “forkert metafor” om dine smerter!

Om du så forklarer dine smerter med spegepølsemadder, rensdyr, blomster, vatpinde eller nogle af de mere klassiske så som is, flammer, lyn og myrer, så kan du ikke beskrive det forkert, for det er jo sådan det føles for dig.

Det er os “blinde”, der må prøve at forstå så godt vi kan og stille uddybende spørgsmål hvis vi er i tvivl om noget.

Så det er én side af sagen, når det kommer til metaforer om smerter.

Altså: 1) Dig der forklarer dine smerter med en metafor

Det er når vi kommer til punkt 2: 2) Andre der prøver at forklare smertemekanismer til dig, så du bedre kan forstå dine smerter og hvad der sker i din krop når du har ondt – At det kan gå heeeeelt galt!

.

Når metaforer om smerter bliver brugt forkert

Det er i og for sig et fantastisk redskab vi har – Altså at bruge metaforer til at beskrive komplekse emner, som smertemekanismer – men KUN, hvis de metaforer, der bliver brugt, ellers kan give en forståelse af smerterne, som er RIGTIG.

Og når jeg siger “rigtig”, så mener jeg i overensstemmelse med den nyeste smertevidenskab – Altså alle de kloge ting, vi i dag ved om smerter.

Vi ved selvfølgelig ikke ALT, der er at vide om smerter (heldigvis arbejder forskerne stadig på højtryk), men vi ved reeeet så meget – Og én ting er i hvert fald helt sikker:

Nemlig at din krop, på ingen måde kan sammenlignes med en maskine!

.

Og hvis du går og tror at sådan en lidt skæv eller forkert metafor da er helt harmløs – Så tager du fejl.

For hvordan du forstår dine smerter og din krop, og ikke mindst dine muligheder for behandling og forbedring af smerterne hænger nemlig sammen med de metaforer, som du tror på om dine smerter.

Så hvis du tror på at din krop er som en bil, hvor der skal skiftes reservedele for den kan køre igen, så former det også dine beslutninger, din hverdag og din behandling (og meget mere).

Så når metaforer om smerter bliver brugt forkert, kan det have store konsekvenser i din hverdag.

.

 

Lad os se nærmere på metaforen: “Din krop er som en bil”

Hvis en bil kører 10.000 kilometer og punktere et dæk, så er der en RET LILLE chance for at de kørte kilometer kan blive omdannet til noget brugbart – Som for eksempel et dæk der kan lappe sine egne huller.

.

Hvis du til gengæld har lavet 10.000 squat (rejse/sætte sig knæøvelser for knæet) over en længere tidsperiode og du får en skade i knæet, så er din krop væsentlig bedre stillet i forhold til at reparere sig selv (hvilket vores krop altid gør).

Du får opbygget muskelmasse, dine knæ bliver gode til koordinering af bevægelser, der er god blodtilførsel og mange flere lækkerier, som følger med træning.

.

En bil bliver kun mere og mere slidt jo mere den bliver brugt.

Biler får jo altså ikke bedre og bedre olietilførsel og selvsmøring jo længere du kører i den.

Og hvis dækket først punkterer, så nytter det i hvert fald ikke noget at blive ved med at køre på det og så langsomt træne det op til at være “u-punkteret” og fyldt op med luft igen.

Ja, jeg ved godt at jeg sætter det lidt på spidsen nu, men det er bare for at gøre min pointe klar og tydelig her.

I modsætningen til en maskine tilpasser vores krop sig hele tiden til de krav der bliver stillet til den.

Din krop er stærk og i konstant forandring.

Forandringen sker helt af sig selv – Og så kan du selvfølgelig også vælge at skubbe til den forandring i den retning du ønsker (hint, hint: det gør du med træning og bevægelse).

.

Når de forkerte metaforer giver passive eller magtesløse folk

Du får lige en hurtig fortælling, fra min hverdag og så hopper vi videre til hvilken metafor jeg selv bruger i stedet for den gamle om bilen.

Here goes:

2020 er snart ved at være slut, og så sent som i sidste uge læste jeg (på de sociale medier) om en kvinde, som var blevet forklaret hvorfor hun skulle have et nyt knæ, med den samme gamle, slidte metafor om “reservedelen i bilen, der skulle skiftes ud“. I sit opslag forklarede hun om samtalen ved kirurgen og hvad der ventede hende forude, og hun forklarede det hele med et nyt og nedslående syn på sin egen krop som en slidt bil.

Av…

Det gør ondt helt ind i mit hjerte at høre sådan nogle fortællinger.

Lad mig lige gøre én ting helt klart:

Jeg er på ingen måde imod proteser (altså nye knæ, nye hofter, eller andre led), men kvinden her var ikke først blevet tilbudt træning, som har bevist at have større succesrate, med færre bivirkninger.

Og hvad værre er, så vil metaforen om bilen, måske forme mange af hendes andre beslutninger om sin behandling fremadrettet.

For hvad med næste gang hun får ondt? Vi får jo alle ondt…

Skal hun så bare have et nyt led igen? Og igen… Og igen…?

Det er jo ikke muligt.

Så hvis vi skal finde krystalkuglen frem og se på hvordan hun kommer til at få det på langt sigt, så bliver det temmelig sikkert noget i stil med:

Kvinde: “Jeg har fået ondt i mit X – Jeg vil gerne have et nyt“

Kirurg: “Du kan ikke få et nyt X – Du er ikke kandidat“

Kvinde: “Jamen hvad skal jeg så gøre?“

Kirurg: “Du må træne det væk“

Kvinde tænker for sig selv: “Jamen hvis min krop er som en bil, så gør træning jo ingen forskel – Jeg skal have skiftet min reservedel ud!“

Puha, dét er ikke sjovt…

De muligheder kvinden er efterladt med (som hun ser det):

1) Piller til at dæmpe smerterne

2) Hvile og ro for at “mindske sliddet” på den defekte bil, som hun tror hendes krop er

Og alt det her bliver lige krydret med en følelse af afmagt og frustration.

Jeg ved godt, at det lige nu er et tænkt scenarie for fremtiden for kvinden her – Men det er langt fra urealistisk, for jeg har set det gang, på gang, på gang, på gang x 10.000.

Måske du endda også kan genkende det fra dig selv – At et syn på dig selv holder dig tilbage nu?

.

En ny metafor – Der både er mere præcis og viser dine muligheder

Der findes et KÆMPE udvalg af mere præcise metaforer. Faktisk er der skrevet flere bøger udelukkende med metaforer, der forklarer kompleks smertevidenskab på en lækker og let måde, der er lige til at forstå.

Mange af mine absolutte yndlingsmetaforer kommer fra Lorimer Moseley & David Butler i deres bøger Explain Pain og Explain Pain Supercharged (bare for lige at nævne et par få).

.

Her får du din nye metafor:

Din krop er som en have, en levende organisme, der kan vokse og gro.

Din have tilpasser sig vind og vejr.

Du kan passe og forme din have med gødning, vand, planter, blomster og træer.

Eller du kan lade din have vokse vildt og naturligt.

Fortsæt selv listen over alt det der sker i en have – Både af ting som du har direkte indflydelse på og som bare er en del af naturens gang.

.

Nyd dine mange muligheder

Med “Din krop er som en have“-metaforen, læg så mærke til hvor mange muligheder der åbner sig for behandling, bedring, udvikling, indflydelse, egen bestemmelse og ro.

Det er ikke bare en mere præcis metafor – Den er også rigtig.

Så tag lidt tid og tænk over hvilke metaforer du tror på om netop dine smerter – Og ikke mindst hvorfor du tror på de metaforer.

Måske er det på tide at få skiftet en af dine metaforer i hovedet ud med en ny og mere præcis en?

Vil du vide mere? 

Værsgo’: Herunder får du de 3 nyeste artikler