Smerte eller ej – Det er et spørgsmål om opfattelse

Selvom den her artikel handler om nogle af de faktorer, der er vigtige når det kommer til om du mærker smerter eller ej, så vil jeg først og fremmest lige gøre det helt klart, at denne artikel IKKE handler om at “Smerter bare er i dit hoved“.

Det tænkte jeg, at jeg hellere lige måtte skrive her fra starten, hvis det her er første gang du læser en artikel på Medeno. Du kan læse artiklen “Smerter er smerter. Punktum.” hvis du skulle være i tvivl om jeg mener det.

Men!

Nu tilbage til det virkelige emne i den her artikel – Nemlig hvad der skal til for at opleve smerte (altså om du får smerte eller ej), og som overskriften lover, så handler det alt sammen om opfattelse.

Et hurtigt eksempel med smerte fra din virkelige verden

Tænk lige tilbage på sidste gang du skar dig selv i en finger – Ikke nødvendigvis så meget den var ved at falde halvt af og ambulancen blev tilkaldt… Bare sådan en almindelig “Av for ¤%#¤-fingeren-under-vandhanen-skår“.

Hold fast i den tanke (eller følelse). Du skal bruge det igen lige om lidt.

Det du opfatter, bliver din virkelighed

Opfattelse (også kaldet “perception”) er et af de stærkeste redskaber din hjerne har til rådighed.

Det er én af de vigtigste funktioner din hjerne har, når den skal vurdere om du skal have smerte eller ej.

Derfor er det vigtigt:

Din hjerne bliver hvert eneste millisekund bombarderet med alt lige fra sanseindtryk (øjne, øre, næse, mund), til statusrapporter fra kroppen, til tanker, minder, erfaringer, planer, kultur, normer og meget mere.

Og for du ikke skal ende på den lukkede afdeling i et kridhvidt og sterilt rum, så bliver din hjerne nødt til at lave et seriøst sorteringsarbejde i alle de indkomne informationer og kun lade det vigtigste “komme igennem” til din bevidsthed.

Din hjerne skal altså konstant vende og dreje aaaal information og stille spørgsmålet “Hvor vigtigt (eller farligt) er det her egentlig?“, for at kunne tage stilling til om du skal kunne mærke smerte eller ej.

Og selvom vi kan have en stormende forelskelse for vores egen hjerne og tro at den absolut intet kan gøre galt, eller altid er perfekt – Så er det på tide at du får fjernet det lyserøde filter og tror om igen.

Din hjerne er nemlig i allerhøjeste grad i stand til at tage fejl og lave bedømmelser (og derudfra skabe din virkelighed) som absolut ingen mening giver, efter nogle få ekstra logiske argumenter bliver givet.

Der er virkelig (som i VIRKELIG!) mange sjove eksempler på hvordan din hjerne er super let at snyde, men for denne artikel ikke bliver for lang, så får du bare lige 2 klassiske optiske illusioner at hygge dig med.

Optisk illusion #1:

Og for du ikke skal føle dig snydt for magien i de optiske illusioner, så kan jeg røbe at ved det første billede har de to kasser fuldstændig den samme grå farve, hvis bare du fjerner/dækker den midterste “information” i billedet, der angiver at der er lys og skygge (og nu hvor du er i gang, så kan du også se om du kan dække over det “gulvtæppe”, mest bare for din egen skyld).

Optisk illusion #2:

Til den anden optiske illusion på skakbrættet kan jeg røbe at firkanterne med henholdsvis “A” og “B” også begge har samme farve grå, hvis du blot fjerner “informationen” omkring lys og skygge som er lavet som en illusion fra søjlen.

Grunden til du ser det som forskellige farver af grå, er fordi vores hjerne er forprogrammeret til at forstå lys og skygge som konstanter her i verden (dette har vi lært gennem evolutionen på baggrund af solen som kaster lys og skygger) – Og fordi dette er blevet et så indgroet mønster i vores hjerne, så er hjernen super let at snyde, også selvom du nu VED at det blot er optiske illusioner skabt til at snyde din hjerne.

Så selvom du VED det er snyd, så bliver du stadig snydt, lige så snart hjernen får information omkring lys og skygge.

Så ja:

Det du opfatter, bliver til din virkelighed.

Og nej:

Din hjerne har ikke altid ret (trods vi så gerne vil tro at vi har ret i alt vi tror, tænker og føler).

Der findes mange flere af sådan nogle eksempler og fordi din hjerne så godt kan lige kongruens (altså at tingene stemmer overens med hinanden), så kan din hjerne også skabe følelser på baggrund af sådan nogle informationer.

Lyder det funky?

Så tænk på sidste gang du sad i en bil (eller i et tog), der holdt stille, for så at tro at bilen du sidder i, begyndte at køre, for blot sekunder senere at finde ud af at det var bilen/lastbilen ved siden af der kørte og ikke den bil du sidder i.
BANG så forsvinder følelsen af momentum, som din hjerne ellers havde skabt for at skabe sammenhæng mellem det den så (noget der bevægede sig) og den følelse du havde i kroppen (at du også bevægede dig, i stedet for at sidde stille).

Din hjerne er boss, og den tager beslutninger ud fra alt den indkomne information – OG den har ikke altid ret.

Så lad os vende blikket tilbage til hvad dette har med dine smerter at gøre.

Tømreren, violinisten og dine smerter

Nu skal jeg lige have dig til at hive den følelse frem igen, som du tænkte på i starten af artiklen her.

Så tænk nu tilbage på sidste gang du skar dig i fingeren.

Oplevelser som dette har en meget specifik kontekst, hvilket giver nogle helt specifikke associationer til følelser.

Når du husker tilbage på sidste gang du skar dig i fingeren, så husker du temmelig sikkert hvad det var, du skar dig på: En kniv, et stykke papir, et skarpt stykke metal.

Det kan endda være at du husker en bestemt duft, der var i rummet eller måske hvilke lyde der var omkring dig.

Du husker måske tidspunktet på dagen, hvor meget du blødte og om du har skåret din finger før.

Måske har du sammenlignet dette nylige skår med tidligere skår og vurderet om dette var mere smertefuldt end sidste gang.

Til sidst – Og vigtigst:

Så husker du hvilken konsekvens dette skår havde for dig.

Havde det nogen betydning for dit liv på nogen måde?

***

Alle oplevelser – selv de som føles små og ubetydelige – danner summen og baggrunden for dine sanser, tanker, tidligere erfaringer, forventninger, overbevisninger og meget mere.

Hver en oplevelse er tæt knyttet sammen med dine følelser og dine handlinger (din adfærd).

.

Forestil dig nu at du er en tømrer:

Hvis du er en tømrer, så oplever du sikkert skår og skrammer på dine hænder hver eneste dag, hvilket mindsker betydningen af hver individuel oplevelse (fordi der er så mange af dem). Du kan skære dig og det har egentligt ikke den store betydning for dit liv eller dit arbejde.

Hvis du til gengæld er violinist, er et skår i din finger måske en sjældenhed og det er en ekstra skræmmende oplevelse, da dette skår kan påvirke din evne til at spille på scenen og dermed ødelægge dine muligheder for at passe dit job – Og hvilke konsekvenser dét så kan afføde og så videre.

Moral i historien er derfor denne:

Kontekst og opfattelse har (KÆMPE) betydning på om du mærke smerte eller ej!

Den samme oplevelse bliver opfattet forskelligt af hver person.

Den samme oplevelse kan endda blive opfattet forskelligt af den samme person, på forskellige tidspunkter i livet (igen: ved forskellig kontekst).

.

Derfor er det vigtigt for din hjerne at kunne tage hurtige (men nogle gange forkerte) beslutninger:

Evnen til hurtigt at tildele mening og formål til oplevelser, er afgørende for at træffe en beslutning i alle situationer.

Og som skrevet tidligere bliver din hjerne nødt til konstant at vende og dreje alt den indkomne information og beslutte “Hvor vigtigt/farligt er det her egentlig?“.

Så for at du er i stand til at handle og reagere på alt denne information, må din hjerne tage nogle hurtige (og derfor ubevidste) valg for dig.

Dit bevidste sind kan på ingen måde følge med, hvis ALT aktivt skulle vende og drejes af dig selv – Derfor kører mange af disse processer automatisk for dig “bagerst i computerrummet”.

Det, at din hjerne, er i stand til at gøre en masse automatisk for dig, frigiver uendeligt meget energi til dig.

(Overvej lige hvis du på egen hånd skulle tage stilling til billionvis af indkommende data konstant, uden at have noget filtrerings-system).

Så:

Derfor er det vigtigt at din hjerne er i stand til at tage hurtige beslutninger på et mere eller mindre automatiseret system.

Ulempen ved hurtighed er dog unøjagtighed.

.

Når du foretager en hurtig beslutning, skaber du også automatisk en historie om begivenheden baseret på dine tidligere erfaringer og aktuelle forventninger.

Derfor går de individuelle detaljer af oplevelsen ofte tabt, fordi der sker en række generaliseringer.

Som tiden går, kan dette enten gøre dig mindre følsom (de-sensibiliseret) eller overfølsom i forhold til din reaktion på en given begivenhed.

Et tænkt eksempel på en overfølsom reaktion når det kommer til smerter:

Forestil dig at hver gang du har rørt ved et bestemt ildfast fad, så har du brændt dig.

Ikke bare én gang, eller 2 gange, men mindst 26 gange – Hver eneste gang har du brændt dig når du har rørt ved dette ildfaste fad.

Forestil dig så nu at du for 27. gang skal røre ved dette ildfaste fad.

Hvad tror du der vil ske?

Hvad forventer du?

Hvilke erfaringer har du gjort dig?

Hvad har du lært?

Det ildfaste fad SKAL bare flyttes, der er kun én til at flytte det og det er dig.

Så du flytter det, alt imens du pines lige så længe dine hænder har om fadet.

Lige efter du slipper fadet igen, kommer din mor/samlever/nabo forbi og tager også fat i fadet.

Det ryger ud af munden på dig: “PAS PÅ DU IKKE BRÆNDER DIG, DET ER VARMT!“

Hvorefter personen kigger overrasket på dig og siger: “Nej, det er da slet ikke varmt. Det er knap nok lunkent.“

Tøvende rører du ved fadet igen.

Du ved ikke helt om du skal tro på dine tidligere erfaringer eller på den beskrivelse du lige har fået at vide.

Men ganske rigtigt.

Det ildfaste fad var denne gang knap nok lunkent og følelsen som du for blot et par sekunder siden fik om at brænde dig, viste sig at være fuldstændig overflødig og blot en overfølsom reaktion, baseret på tidligere erfaringer.

Så her er den humlen af det hele: Tidligere erfaringer, der skabte en aktuel forventning skade, som førte til en automatisk beskyttelses-respons; Smerte.

Om du mærker smerte eller ej, er altså en mere kompleks sammensætning af faktorer end bare vævsskade.

.

Ps. Her kan der dog også være en lille ekstra krølle:

Nemlig at du STADIG mærker fadet som brændende varmt, selv efter du har fået en andens bedømmelse af at det knap nok er lunkent. Hvis dette er tilfældet, så har du fået hyperalgesi og/eller allodyni, alt efter hvor “lunkent” det fad egentlig var.

Du kan læse mere om hyperalgesi og allodyni i denne artikel: “Hyperalgesi og allodyni: Her er en forståelig beskrivelse“.

Du kan også læse mere om definitionen af smerte på IASP’s hjemmeside.

Lad mig runde af her og give dig den hurtige opsummering

Har du også en lille nørd gemt i dig?