Sådan får du smertelindring helt uden bivirkninger

Smertelindring kan komme i maaaaange forskellige former.

Har du nogensinde hørt udtrykket “Viden er magt”?
Sætningen har selvfølgelig mange forskellige underliggende betydninger, i den her sammenhæng mener jeg i virkeligheden:

Så viden er magt også når det kommer til smerter.

I denne artikel vil jeg fortælle dig om hvor stor en forskel viden om smerter kan gøre for dig og hvorfor denne viden altid bør være en del af enhver behandling for smerter, uanset smerternes karakter, varighed, intensitet, årsag mm.

.

Traditionel smertebehandling

Hvis jeg siger “Smertebehandling” hvad er så noget af det første du kommer til at tænke på?

Noget af det første folk som regel tænker på er:

• Medicin – Både smertestillende og andre typer af medicin
• Operation

Derefter måske også nogle andre typer af svar, som:

• Motion og/eller øvelser
• Akupunktur
• Kiropraktisk behandling (led-manipulation)
• Speciel kost / diæt
• Kognitiv terapi
• Med mere

Alle disse behandlingsformer har også hver deres stærke sider og ofte består en smertebehandling af en kombination af nogle af disse forskellige behandlingsformer.

Medicin og operation er typisk, det man først tænker på når man tænker på “smertebehandling”. Det er der nu ikke noget at sige til, eftersom dette er de to ting vi i det danske sundhedsvæsen primært bruger til at smertebehandle med.

Men begge disse behandlingsformer har også deres svage sider, som f.eks.

• Ubehagelige bivirkninger af medicinen
• Udvikling af tolerance for medicin
• Komplikationer før og efter en operation
• Manglende effekt af medicin og/eller operation
• Det er passive behandlingsformer (det er noget man ikke selv er herre over)
• Økonomiske omkostninger for den enkelte
• Afhængighed af medicinen (man skal huske at tage den, have nok på lager til en ferie mm.)
• Listen er lang

Alt dette er ikke nogen hemmelighed – Det er noget vi alle ved.

Både medicin og operation er ikke “vidundermidler” mod smerter. Det er langt fra fejlfrit og langt fra risikofrit.

.

I denne artikel vil jeg gerne gøre det klart for dig, at der også findes en anden måde at smertelindre på – Endda en mulighed, som er ganske risikofri og har vist så positive og overvældende resultater i massevis af studier, at det undrer mig at ikke alle tilbydes dette som en del af den primære smertebehandling som standard.

Forhåbentlig vil du også, når du har læst denne artikel, bede din læge/fysioterapeut/kirurg mm. om at inddrage denne viden i din videre behandling.

.

Hvad ved du om dine smerter? 

Spørg dig selv: “Hvad ved jeg egentlig om mine smerter?“.

Bare tænk dig godt om – Jeg venter imens

…

Tænk så lige over det her også:

Er der nogen, der har brugt tid på at forklare dig hvad smerter er? Eller som har fortalt dig hvad der sker i din krop og i din hjerne når du får ondt og hvordan du kan bruge denne viden om smerter, som behandling af dine smerter?

Længerevarende (kroniske) smerter kan være en forvirrende og spøjs størrelse.
Nogle gange kan det virke som om smerterne har “sit eget liv”.
Længerevarende smerter har det med at:

• Skifte lokalisation i kroppen uden nogen umiddelbar grund
• Svinge i intensitet og karakter uden man har bevæget så meget som en lillefinger
• Endda nogle gange komme og gå som det passer dem
• Dukke op steder man ikke før havde ondt
• Brede sig så meget at ting som tidligere var behagelige kan blive ulidelige, som f.eks. at blive aet på armen, på ryggen eller få nusset sit hår.

Når det kommer til smerter giver 1 + 1 ikke altid 2. Nogle gange er 1 + 1 = 10 og det er i disse tilfælde at det er en virkelig god idé at kende til smerteteori og vide hvad søren der foregår i ens krop, for ved første øjekast giver alt dette ikke mening.
Men faktisk er det alt sammen noget som vi i dag er i stand til at forklare med moderne (og videnskabeligt bevist) smerteteori.

Alt det ovenstående er nemlig meget normalt når det kommer til længerevarende smerter, men det betyder ikke nødvendigvis at du forstår hvad der foregår i din krop, når det ser ud til at smerter sådan får deres eget liv.

Denne forståelse af dine smerter er essentiel for din egen sindsro, men i lige så høj grad nødvendigt for at kunne leve dit liv på dine egne vilkår og for at kunne komme videre i livet og ikke “gå i stå” på grund af smerterne.

.

Hvad skal du vide om smertevidenskab? 

Smertevidenskab er et vidt begreb og rummer mange forskellige ting, men der er nogle helt grundlæggende ting som er nyttige at have styr på, når du har smerter i det daglige.

Denne viden indebærer emner som:

• Overordnet viden om smertekoncepter, neurovidenskab og neuroanatomi (bare rolig, det kan lyde nørdet, men kan forklares på forståeligt dansk)
• Vævsforandringer og nociception og disses betydning for smerter
• Central og perifer sensibilisering
• De mange faktorer, der har indflydelse på smerter
• At du og din krop er plastisk – Så længe du lever, kan og vil du ændre dig

Så når viden om smerter indgår som en del af din behandling, så er disse emner essensen af hvad, der bør klarlægges, forklares og ikke mindst forstås.

I dette afsnit kan jeg ikke uddybe disse forskellige emner yderligere, da det er “store” emner for sig selv.

Jeg har allerede skrevet mange artikler her på Medeno om disse forskellige emner, hvor jeg dykker dybere ned og giver dig en forståelse for hvad de forskellige emner indebærer.

Faktisk er netop lettilgængelig viden om disse emner omdrejningspunktet for Medeno.

Her er et par udvalgte links til mine andre artikler, der går i dybden med de forskellige emner (og der kommer hele tiden flere til):

• Derfor blev dine akutte smerter længerevarende
• Få overblikket over din hjernes rolle i forhold til dine smerter
• Tjekliste: Hvor mange måder bliver dine smerter påvirket på?
• Hyperalgesi og allodyni: Her er en forståelig beskrivelse
• Er du helt sikker på hvilken type smerte du har?

Den viden jeg videregiver i disse artikler og disse forskellige emner er også det der bliver undervist i, i de studier, som undersøger hvor stor en forskel denne viden kan gøre.

.

.

Hvilken forskel kan viden om smerter gøre?

Jeg vil gerne hive et studie frem, som viser præcis hvad viden om smerter kan gøre af forskel. På siden med Referencer kan du finde links til flere studier, hvis du gerne vil nørde lidt videre.

Lyder det kedeligt at se nærmere på et studie?

Hæng på! Jeg skal nok sørge for at det bliver din tid værd!

Studiet hedder: “Does changing pain-related knowledge reduce pain and improve function through changes in catastrophizing?“. Studiet er fra 2016 og publiceret i det videnskabelige tidskrift “Pain”.

Kort fortalt ser dette studie på hvordan/om undervisning i smertevidenskab gør en forskel på sigt (efter 12 måneder) på 4 forskellige parametre, nemlig:

1. Smerteintensitet
2. Viden om smertebiologi
3. Katastrofetanker
4. Funktionsniveau

En af de ting studiet fandt ud af, er faktisk, at ændringer i katastrofetanker ikke havde så stor indflydelse på smerteintensitet og funktionsniveau som først antaget.
Derimod var det den øgede viden omkring smertebiologi den afgørende faktor for resultaterne de 799 deltagere i studiet oplevede.

Hurtig og vigtig viden om studiet:

• Antal deltagere; 799 personer (mellem 18-70 år, gennemsnitsalder; 43 år)
• Alle deltagere havde kroniske smerter (smerter i minimum 3+ måneder, gennemsnit 55 måneder)
• Alle deltagere modtog ansigt-til-ansigt undervisning i grupper givet over 2-3 gange af 30-60 minutters varighed (dvs. minimum 1 time – maksimum 3 timer)
• Undervisning blev givet i den første måned, som vist på grafen. Ingen yderligere undervisning eller opfølgninger er givet
• Undervisningsmaterialet var ikke 100% ens, men indeholdt samme elementer, som beskrevet længere oppe i denne artikel

Nedenstående er en af graferne fra studiet. De eneste ændringer jeg har lavet er at farvelægge grafen og oversætte den til dansk (for at lette læsningen). Selve informationerne på grafen er altså identiske med dem fra studiet.

.

Måske er selve designet af grafen ikke det smukkeste syn i verden, men de resultater, som grafen viser taler sit helt eget smukke sprog.

Hvis du endnu ikke kan se det smukke ved viden om smerter og hvor stor en forskel denne viden kan gøre, så lad mig beskrive resultaterne fra denne graf.

Husk på at disse ændringer er vedvarende ændringer. Ovenstående graf viser udviklingen over et år. Der er endnu ikke lavet studier der viser “længere frem i tiden” (så vidt jeg er orienteret), da denne behandlingsform med viden ikke har nok år på bagen endnu.

Men lad mig beskrive hvad undervisning i smertevidenskab i 1-3 timer, kan gøre af forskel for folk med kroniske smerter i et helt år efter;

.

Her er de vilde resultater af smerteundervisningen

Færre katastrofetanker

Katastrofetanker = Bekymringstanker om ens smerter, fremtiden ift. smerterne, betydningen af smerterne, alvoren af smerterne mm.

Ordet siger lidt sig selv, nemlig “Katastrofe”-tanker. Det er bestemt ikke behagelige tanker at have!

Lidt mere “blødt” kan man også kalde det “Hvad-nu-hvis”-bekymringer (ja, det er en betegnelse jeg lige har opfundet).

En katastrofe-tanke kan f.eks. være:
– “Hvad nu hvis jeg bukker mig ned og får en ny diskusprolaps?”
– “Hvad nu hvis smerterne bliver så slemme at jeg ender i en kørestol?”
– “Hvad nu hvis der aldrig er nogen der kan hjælpe mig med mine smerter?”
– “Hvad nu hvis mit liv ikke er værd at leve længere på grund af disse smerter?”

Katastrofetanker handler ikke om at man er paranoid eller hypokonder. Tværtimod er katastrofetanker noget vi mennesker har en naturlig tendens til at få, når der sker noget med os og vores omgivelser som vi ikke forstår eller føler vi kan kontrollere.

Katastrofetanker svarer til at tænke “det værst tænkelige”. Disse tanker er automatiske og har oprindeligt til formål at beskytte os, men hvis tankerne får “frit spil” så overtager de os og bliver i stedet destruktive. Tankerne lammer os, gør os bange og bekymrede og sænker markant vores livskvalitet.

Mindskning af katastrofetanker er det samme som at mindske unødige bekymringer om smerterne.

Mindskning af katastrofetanker kan dermed give en større sindsro og et bedre overblik.

.

Mindsket smerteintensitet

Smerteintensitet = Hvor kraftigt smerterne føles. F.eks. målt på en VAS (skala fra 0-10).

Deltagerne i dette studie falder i gennemsnit med 2,3 på VAS. Dette svarer til at have smerter der ligger på 7 (på en skala fra 0-10) til at ligge på ca. 5 på samme skala.

Husk på at 2,3 er gennemsnittet i studiet.
Maksimal ændring var ca. 3 og mindste ændring var ca. 1,5.

Det vil altså sige, at den/de personer der fik den mindste ændring, alligevel fik en reduceret smerte på ca. 1,5 på VAS.

Den/de personer der fik den største smertelindring fik reduceret deres smerte med ca. 3 på VAS. Det svarer altså til at gå fra 8 til 5 eller fra 5 til 2 på en skala fra 0-10.

Hvor meget andet kan du gøre for dig selv i 1-3 timer, som vil give disse resultater?

Husk på at det er resultater der varer ved og er ikke blot midlertidig lindrig!

Og skal jeg lige understrege en gang mere; Det er uden bivirkninger!

.

Markant øgning i funktionsniveau

Funktionsniveau = De daglige aktiviteter som man er i stand til at lave.

Dette kan være alt fra husarbejde til elitesport. Funktionsniveau beskriver hvor meget man er i stand til at udføre af diverse aktiviteter.

Ofte tales der om et “Lavt funktionsniveau” hvor man er meget begrænset i hvad man kan fra dag til dig.
Et “Moderat funktionsniveau” hvor man har visse begrænsninger, men er rimelig godt kørende.
Og sidst et “Højt funktionsniveau” hvor man er i stand til at lave de funktioner, som man har lyst til (selvfølgelig inden for rimelighedens grænser).

Vurderingen af funktionsniveauet er noget deltagerne i studiet selv har lavet.

Hver deltager bliver inden første undervisning bedt om at udvælge 3-5 aktiviteter og så vurdere hvor godt de er i stand til at udføre disse aktiviteter på en skala fra 0 – 10.
Gennemsnittet af “talvurderingen” af de valgte aktiviteter, er det der indgår i studiet.

0 svarer til at man slet ikke kan udføre aktiviteten og 10 svarer til at man kan udføre aktiviteten uden problemer.

Den gennemsnitlige forbedring i studiet var ca. 2,3!

De personer, der havde rykket sig mindst, havde rykket sig 1,84 på skalaen fra 0 til 10.
De personer der havde rykket sig mest i studiet, havde rykket sig 2,73 på en skala fra 0 til 10.

For at gøre det lidt mere konkret, så lad mig lige vise dette med et tænkt eksempel.

Eksempel på hvad en person fra studiet kunne have valgt som en start:
– Gå ned og handle 200m fra hjemmet (Vurdering; 6)
– Cykle 2km hver dag (Vurdering; 2)
– Lave aftensmad 3 gange om ugen (Vurdering; 4)

Gennemsnit = (6 + 2 + 4) / 3 = 4

Hvis denne person i snit har rykket sig 2,5 til det bedre (altså 4 + 2,5 = 6,5) kunne det efterfølgende se sådan her ud:

– Gå ned og handle 200m fra hjemmet (Vurdering; 9)
– Cykle 2km hver dag (Vurdering; 5)
– Lave aftensmad 3 gange om ugen (Vurdering; 6)

Nye gennemsnit = (9 + 5 + 6) / 3 = 6,5

Dette er selvfølgelig et tænkt eksempel fra min side, men deltagerne i studiet forbedrede sig altså med 2,3 i snit.

Forestil dig lige hvad du ville kunne mere af eller bare gøre mere komfortabelt hvis du havde mulighed for at øge dit aktivitetsniveau på samme måde!

.

Igen; Lad mig understrege at disse resultater er efter 1-3 timers undervisning i smertevidenskab!

.

Er du klar til at lære noget smertebiologi?

Der er intet hokus-pokus.

Der er ingen “guru’er”.

Der er ingen “hemmelig formel”.

Der er intet skjult under gulvtæppet.

Det er alt sammen ren og skær viden om smerter, alt sammen fortalt ud fra en videnskabeligt baseret tilgang.

Der er dog visse ting, som er rare at have for virkelig at kunne komme i mål:

• En person/behandler, der kender til smerteteori dybdegående nok til at kunne undervise i det
• En person/behandler, som er en god underviser og som formår at formidle viden om kompleks smerteteori på en måde så det er til at forstå
• At du (som modtager) er villig til at lytte og lære

Smerteteori behøves ikke være svært at forstå!

Og netop forståelse af dine smerter kan gøre en verden til forskel i din behandling.

.

Så hvis du lige nu sidder og tænker, at du gerne vil have de samme gode resultater, så gør krav på at dine behandlere (uanset hvem de er), inddrager viden om smerter i din behandling!

.

Få et lille videns-fix

Vil du gerne vide lidt mere? Og er du træt af at sidde og læse?
Hvis du følger linket, så kommer du til en podcast med et interview af Lorimer Moseley (Hvis der findes superhelte inden for smertevidenskaben og dennes formidling så er det ham!) fra d. 28/3 2017.
I dette podcast fortæller Lorimer meget mere om smerteteorien og dennes betydning for den enkeltes smerter og meget, meget mere!

.

Lille sidste (men vigtige) bemærkning: 
Viden om smerter kan aldrig stå alene. Smertestillende medicin, operation og andre behandlingsformer kan også være nødvendige. Viden om smerter er heller intet vidundermiddel og kan ikke stå alene. 
F.eks. er der studier der viser bedre resultater af viden om smerter kombineret med f.eks. træning. 

Så lad mig runde af her og give dig den hurtige opsummering

Har du også en lille nørd gemt i dig?